Piger

Hver morgen, når jeg afleverer Jr. i skole, og slæber min uoplagte krop op til 3. sal, går jeg forbi en lille gruppe 13-14 årige monstre piger. De bor åbenbart på den trappeafsats, hvorfra de har optimalt overblik over de hober af Jeva-lam, der myldrer uskyldigt op og ned. De her piger er helt almindelige, så vidt det nu er muligt i den storm af pubesgalskab, men i netop den tilstand er de fulde af hemmeligheder og fordømmelse. En form for ekskluderende, konstant hviskende ophøjethed, som jeg vagt husker men alligevel ikke helt forstår. Den gør mig meget utryg.

Jeg var ikke selv del af tøseshowet, da jeg gik i skole. Ikke at jeg dermed var udenfor, og jeg havde selvfølgelig veninder, men havde også (en slags) held til at undgå store dele af pigernes hakkeorden, og følte mig ofte mere afslappet med drengene. Det er sådan set stadig tilfældet. Også derfor jeg har svært ved at se appellen i serier som Gossip Girl. Er på ingen måde for god til den slags, da jeg er til fals for stort set alt fjernsyn, men fordi jeg simpelthen ikke forstår basale dele af dynamikken. Den virker så opslidende.

Tilbage til tøserne på trappen. De fniser altid indforstået, selvsagt fordi jeg, ved min fremskredne alder men formentlig også af 100 andre grunde, er totalt latterlig. Det er vel mig, de griner af. De har selvfølgelig ret. Når man fanger deres blik, vender de sig væk. Ind mod hinanden. En ret så bogstavelig kold skulder. Det er deres job, og de er vildt gode til det. Det er ok, og jo lidt sødt. En begrænset magt i verden, hvor de finder fællesskab og tryghed (medmindre de gør noget totalt pinligt), og et skjold mod en kontrollerende voksenverden, der ikke skal tro den er noget, da de er fem minutter fra at overtage den fuldstændig.

Hvorfor påvirker det mig så? De er jo æg! De opfører sig helt og aldeles, som de skal. Det er virkelig ikke særlig voksent, men jeg må erkende, at jeg altid føler et sekunds panik, når de scanner og stempler min ubrugelighed. Det bliver en selvopfyldende profeti. Små bæster.

One thought on “Piger

  1. Pingback: Pik-tv og det løse. | Mandagsvoksen

Skriv endelig din mening.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s