Junior, et læspende orakel.

Ham der barnet, jeg har lavet for nogle år siden, er en klog dreng. Det kan ofte være lidt svært at få øje på, da han stiller helt vanvittigt mange dumme spørgsmål (og nogle rigtig gode i ny og næ), som regel udsprunget af himmelråbende dovenskab. Når han f.eks. rækker et par bukser frem, og spørger om han kan passe dem, kan man godt blive en kende udmattet, og fejrer heller ikke just hans lysende intellekt, når han hver dag spørger om det er fredag, om det er morgen/aften/jul eller mon ikke ved at være hans fødselsdag. NEJ, din slikhungrende amøbe, det er IKKE fredag, for det var det i går osv. osv.

Siden han har fået sine blivende fortænder, der efter forskriften er placeret lidt løjerligt, og lader til at være cirka tre størrelser for store, har han tilmed udviklet en habil læspen. Findes der noget værre?! Altså hos andre mennesker…? Nej! Min indre fordomsmaskine går fuldstændig bananas, når jeg møder læspende voksne, og jeg slutter hurtigt at personen nok er lidt på den sløve side af IQ-kurven. Det er måske ikke helt rimeligt, og jeg arbejder på det der med at blive et rarere menneske. I Jr.s tilfælde er det distraherende, nuttet og virkelig sært, da hans sprog er blevet transformeret på mange planer på samme tid. Fuld af nye, store ord, der eksempelvis drev ham til at kalde en læselysten klassekammerat for “morakker”, samt at beskrive et godt gammeldags glas vand med ordet “forfriskende”. Eller “forfrischkende”. Det er jo sådan det lyder. Det er meget forvirrende.

Men hvor er der dog mange skønne ord i hans læspende gab. Når han midt i sine havregryn ser op, og siger: “Jeg synes du er modig, når du skriver om dig selv”, eller “Har vi det ikke godt, vi to”, “Du har vist brug for mere kaffe” og “Kød med sovs er bare altid godt. Den kode har jeg lige knækket”. Han er så klog.

Midt i forandring, forvirring og lykke i den lille familie, tager han min hånd og bedyrer med isblå øjne: “Man skal huske at sige tak til sin familie, så jeg ringer lige til mormor,  og SCHÅ vil det være godt med lidt kage”. Ja min dreng, du har fuldstændig ret. Som altid.