Tumpe op.

Der er dage, hvor jeg ser mindst 6 måneder yngre ud, har held til at kreere vildt kreativ mad, hvor Junior selvsagt deltager smilende i hele processen, og hvor jeg kun siger kække ting til stor glæde for mine omgivelser. Og så er der alle de andre dage.

Her er de nyeste af sidstnævnte:

  • Da det her skete.. Nuff said!
  • Da jeg ankom til ovennævnte domæne, på alle måder udtrådt og uentusiastisk, hvor Junior jo synger til/for/med (?) Gud, for derpå at blive ignoreret og stiltiende hånet af godt ti forældre, der har besluttet at løbe sammen hver gang, så de rigtig kan få noget ud af tiden. En veritabel mur af svedtransporterende materialer, der betragtede mig lidt medlidende, mens de strakte og bøjede de blanke muskelgrupper. Jeg stirrede indædt på min telefon, og tænkte på steg, som man jo gør.
  • Da jeg, i et forsøg på at være hjælpsom og moderlig, tilbød at vise Jr. nogle teknikker til det oliemaleri, han var ved at begå, fik denne trætte respons: “Det må du nok lade mig om. Sæt du dig bare lidt ned”.

Jeg skal lige tænke lidt over, hvor jeg rigtig har brilleret…