Jeg har brug for din hjælp!

Siden Jr. blev født, og der dukkede krævende forhindringer op i hans kølvand, har mit arbejdsliv været sporadisk, lidt til og fra og afhængigt af mit studie og Jr.s status. Det har været ustabilt, men min SU er blevet suppleret, og det har bestemt været et noget speget voksenliv, men nu engang sådan kortene blev givet.

Af mange sammenfaldne omstændigheder, står jeg nu og har brug for beskæftigelse, der akkumuleret ligner fuldtid, så jeg kan holde den lille familie kørende uden indblanding fra andre sider, og det er jo så her man skal bruge sit netværk, og sprede ordet så vidt man kan. Jeg får stadig anmelder-, oversætter-, og tekstforfatteropgaver, men langtfra nok til at holde skuden oven vande.

Derfor: ALT har interesse, bare kom med det!

Ingen opgave er for lille, sær, kedelig eller svær. Ok, det passer nok ikke, men det er underordnet, da jeg under alle omstændigheder vil gøre mit bedste, og vil være taknemmelig for nærmest hvad som helst.

Jeg har erfaring inden for følgende områder: Pressemateriale og pressehåndtering, korrekturlæsning, engelsk/svensk/dansk oversættelse af både teknisk materiale, pressemateriale, kontrakter og tv-content. Skriver dertil også om mad og laver opskrifter, forfatter blogindlæg, features og anmeldelser for magasiner, og er fast boganmelder på GoMorgen Danmark.

Måske har du opgaver, der falder udenfor ovennævnte, men hold dig endelig ikke tilbage af den grund. Jeg kan virkelig godt lide at lave helt forskellige ting, og måske er det netop det, der vil få det hele til at fungere, og gøre mig så glad så glad. Jeg håber  og ønsker at der er held og god karma i at sige ting højt og bede om hjælp. Jeg har aldrig været særskilt god til det, men jeg øver mig og krydser fingre for at det kommer tilbage i opløftende former og farver.

Tag endelig kontakt via mail eller telefon 41 31 97 21 og se evt. mere på min LinkedIn profil.

Tak!

Kh. Sofie

Skriv endelig din mening.