Det skal jeg nå.

Fjorten dage i sommerhus. Masser af sol, lidt regn og en lang liste af praktiske gris opgaver, der nu engang følger med, når huset er lavet af træ og er hundrede år gammelt. Dertil en endnu længere mental liste. En indre opremsning af alt det, man lige kan nusse lidt med. Vejen til det der kvalitetstid og den indre ro:

• På fisketur med barnet, godt indhyllet i myggespray og almen grundangst over flerbenede væsner.
• Komme godt i gang med den store roman. Den andre har skrevet.
• Bygge noget huleagtigt i et træ til Jr.
• Dokumentere dele af de enorme mængder madlavning, så jeg stadig også er en slags madblogger.
• Slette madbloggen.
• Lave picnics rundt omkring på øen. Det er jo bare lidt mad i en kurv.
• Gå på opdagelse efter spiselige gevækster i skoven. Det er jo bare en gåtur med en kurv.
• Få talt med Jr. om livet, døden og kærligheden.
• Finde ud af det der med livet, døden og kærligheden.
• Komme lidt videre med den store roman. Den jeg selv skal skrive.
• Lægge en plan for hvordan jeg kan blive en rigtig voksen.
• Finde legater og skrive ansøgninger, så jeg kan udsætte det der med at blive en voksen, og i stedet skrive den store roman uden at sulte.
• Skrive lune, fine ting til bloggen.
• Ignorere min krops sært bulede omfang, og bade hele dagen.
• Gøre noget ved det bulede omfang. Det er jo bare at tage lidt mindre i kurven.
• Sidde og glo på vandet en hel dag. Slappe helt af.

Listen er stadig lige lang. Jeg ved ikke hvor tiden blev af. Een af dagene bliver jeg god til det hele, og får slappet rigtigt af samtidig. Det skal man kunne. Det bliver godt.